Ny EU-forskningsindsats imod terrorismeVidenskabsministeriet21/04-2006 - Kampen imod terrorisme og international, organiseret kriminalitet har høj prioritet, og derfor arbejder vi i EU for at søsætte en stærk forskningsindsats inden for sikkerhed, siger videnskabsminister Helge Sander efter et to-dages møde mellem EU's forskningsministre i Graz, Østrig. Emnet for rådsmødet var budgettet for og udmøntningen af EU's næste rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for perioden 2007-2013. Her stiles der imod at reservere knap 2,9 mia. euro til særprogrammer målrettet mod sikkerhed og rumforskning. - Forskning og teknologiudvikling inden for emner som beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet, rumbaseret overvågning i forhold til sikkerhed og miljø, grænsesikkerhed og sikkerhedssystemer generelt er oplagte emner for en fælles, styrket EU-indsats, siger Helge Sander. På rådsmødet er der også konstateret bred enighed i EU-kredsen om den langsigtede finansiering af den europæiske forskningsfond, som skal støtte den allerbedste grundforskning. - Der tegner sig et tilfredsstillende bevillingsniveau på 1,7 mia. euro i 2013 til den nye, europæiske forskningsfond, som er et dansk forslag. Men vi vil fra dansk side fortsat arbejde for, at vi tidligere i perioden når et bevillingsniveau, som tydeligt kan mærkes i de europæiske elitemiljøer inden for grundforskning. Det er der hårdt brug for, siger videnskabsministeren. EU's næste rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling betyder en markant forøgelse af bevillingerne fra ca. 5 mia. euro i år til næsten 9 mia. euro i 2013. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |